Hverdag i Jordløse
er børn og pensionister,
temperamenter der gnistrer
og lyden af friluftsgrise
Hverdag i Jordløse
er kirke og graver
præstegård i farver
og lyden af boldspil i brise

Hverdag i Jordløse
er cykler ved gadekæret
mennesker der klarer skæret
og lyden af store maskiner
Hverdag i Jordløse
er sort arbejde i garager
en motor der starter
og lyden af nogen der griner

Hverdag i Jordløse
er fællesskab og fortællinger,
om huse og kællinger
og lyden af fortiden der kalder
Hverdag i Jordløse
er cykeltur og kajakker
svampejagt i fredede bakker
og smagen af frugt der falder

Rikke Schultz

Fællesskab

I Jordløse tager vi ikke os selv så højtideligt. Her finder du et åbent fællesskab. Her får gode idéer liv. Alle beboere har mulighed for at bidrage i det omfang, som man ønsker. Det betyder også, at tilflyttere hurtigt finder ud af, at man kan blive en del af udviklingen, hvis man ønsker det. Det er der heldigvis rigtig mange, der gør.

”Jordløse, hvor tingene sker!”

Tingene sker nemlig i Jordløse, og det smitter. Vi hjælper hinanden. Og mange ting lykkes i dette fællesskab. Fælleskabet er også grundpillen i vores vision om en bæredygtig landsby. Mange er involverede i tanker og idéer omkring visionen, og den er endnu et eksempel på, at vi har et stærkt fællesskab, hvor mange tager ansvar. Det kommer til udtryk i aktiviteter som:

  • Musik-i-byen
  • Pedelgruppen
  • Flaglauget
  • Udsmykningsgruppen
  • Skolehaver
  • Teltgruppen
  • Lære-være-steds gruppen
  • Holgers-Lege-Være-Steds gruppen
  • Ride-være-stedet
  • Jordløse musikfestival
  • Jordløse og Omegns Græsningslaug.

Aktiviteterne understøtter visionen om bæredygtig landsbyudvikling, hvor økonomi og økologi sammentænkes med sociale og kulturelle værdier. Næste skridt i vores vision er alternative byggerier med bofællesskab, hvor generationer på tværs kan hjælpe hinanden, lære af hinanden og leve et godt liv med hinanden. Aktiviteterne bakkes op af et aktivt foreningsliv omkring beboerforening, forsamlingshus, lokalhistorisk arkiv, friskole, naturbørnehave og boldklub. I Jordløse mener vi, at forudsætningerne er til stede, for at tilflyttere og beboere sammen kan forme de rammer, der kan være fundamentet for et godt liv. Se kalenderen. Kirken er også et stort aktiv i landsbyen. Den er både et kulturhistorisk monument, bygget helt tilbage i slutningen af 1100 tallet og en aktiv og åben kirke. Kirkens åbenhed viser sig både i de mange arrangementer der afholdes, og i engagementet i landsbyen liv.

Telte

Teltgruppen

udlejer telte 36 – 700 kvm

Jordløse og Omegns Lokalråd

Er netop etableret. Læs her hvordan.

Flaglaugets logo

Udsmykning

pynter på byen.

Regnormen

er en lille børnehave der favner børn og natur.

Flaglaugets logo

Flaglauget

sørger for flagningen.

Friskolen

hvor kreative arbejdsvaner giver lyst til at lære.

Holgers-Lege-Være-Sted

holder os i form.

Græsningslaugets logo

Græsningslauget

driver naturpleje og producerer kød på et forsvarligt grundlag.

Boldklubben

hvor formålet ikke kun er at dyrke idræt, men også at styrke det sociale og kulturelle i lokalområdet.

Ride-Være-Stedet

ejer ikke selv heste, men fungerer ved at dem der har, deler med dem der ikke har hest.

Pedelgruppen

passer de grønne områder, og er med i Landsbypedelordningen.

Skolehaver

dyrker tilbehør til fælles arrangementer.

LVS

Lære-Være-Stedet

leverer oplevelser, foredrag og arrangementer

Musik i Byens logo

Forsamlingshuset

hvor vi mødes.

Jordløse Haastrup Pastorat

Kirkerne

hvor Rikke huserer.

Musik i Byens logo

Musik i Byen

får musik- og kulturliv gjort rigtig spændende.

Børn og Unge

Jordløse er et godt sted for børn og unge. I dagpleje, børnehave og skole er natur og omgivelser en integreret del af dagligdagen. Her kan dine børn få den nære og omsorgsfulde kontakt og støtte, der er så vigtig for starten på et godt liv. Den private dagpleje er et godt tilbud for de helt små. Skolen og børnehaven har ude liv som omdrejningspunkt og arbejder med temaer som genanvendelse, energi og bæredygtighed. Det er temaer, der berører os alle. Det giver ansvarlighed for vores fælles fremtid både for børn og voksne. Efter skoletid tilbyder Boldklubben og Ride-være-stedet en række spændende fritidsaktiviteter for børn. Kun 15 minutter fra Jordløse ligger Glamsbjerg, der er Assens Kommunes uddannelses-by. Mange unge fra Jordløse fortsætter deres uddannelse her. Her er 10. Klassecenter, Vestfyns Gymnasium (STX), Det blå Gymnasium (HHX) og HF & VUC Fyn.

Friskolen

Kreative arbejdsvaner giver lyst til at lære

Boldklubben

hvor formålet ikke kun er at dyrke idræt, men også at styrke det sociale og kulturelle i lokalområdet.

Ride-Være-Stedet

RVS ejer ikke selv heste, men eksisterer/fungerer ved at dem der har, deler med dem der ikke har hest.

Regnormen

En lille børnehave der favner børn og natur.

Ringridning

Ringridning er en konkurrence og festdag hvor alle kan komme og være med uanset rideevner og erfaring.

Dagpleje

Her er tid og nærvær til dit barn.

Oplev

I Jordløse vil vi gerne opleve. Det kan man gøre på egen hånd eller i fællesskab. Der er mange muligheder for vandre- og cykel ture. Skov og strand er lige uden for døren. Lige syd for Jordløse ligger Helnæsbugten med badestranden Damsbo Strand. Og så har området mange historiske levn helt fra stenalder og bronzealder med runddysser og gravhøje. Der er mange muligheder for vandreture i Jordløse Bakker. Det er oplevelser året rundt.  Fra Hjortebjerg (107 meter over havet), Sandbjerg (104 meter over havet) og de andre højdepunkter i Jordløse Bakker er der en storslået udsigt over det fynske landskab og Helnæsbugten. Se: http://www.bestigbjerge.dk/bjergbeskrivelser/hjortebjerg.aspx Du kan også opleve ved at være med i fælles aktiviteter som Hosefest, Musik i Byen og Lære-Være-Sted’s arrangementer, eller du kan bruge legeområdet ”Holgers-Lege-Være-Sted”,  der er for børn og voksne i alle aldre med petanquebane, fitnessredskaber, shelters og toiletbygning.

Jordløse 360° rundt:

Foldere

Erhverv

Mange arbejder i Assens, Haarby eller Odense. Den korte afstand og hurtige vejforbindelse gør, at Odense er nået inden for en halv time. Men der er også arbejdspladser i Jordløse. I landbrug, småindustri og liberale erhverv. Med den lynhurtige internetforbindelse med fiber kan verden nås på et splitsekund og kapaciteten har næsten ingen grænser. I Jordløse og omegn har alle fibernet. Det giver gode muligheder for erhverv og hjemmearbejdspladser.

BK-Pack

BK-Pack

Emballage, sække og poser samt alt i tryk

OSM

OSM

Kvalitetsværktøj til den professionelle håndværker

Risbjerg landbrug

Risbjerg landbrug

Økologiske grise.

Rindebæk Biler

Rindebæk Biler

Reparation • Dækservice • Salg/køb af biler.
Nielsen & Steffensen

Nielsen & Steffensen

Webmænd

Namaste

Yoga – Pilates – Ayurvedamassage Møder dig der, hvor du er – en indre og ydre rejse renatebleses@gmail.com Tlf.: 2063 2957

Fyns Våbenværksted

Fyn's Våbenværksted

Det moderne våbenværksted, med de gamle traditioner. Stedet hvor skytter mødes.

Jordløse Pizza & Grill

Jordløse Pizza & Grill

Alle dage: 16.30 – 20.30

Tilflyt

Der er indkøbsmuligheder i Haastrup og Haarby, der ligger få kilometers fra Jordløse. Den nye kommuneplan gør det muligt at placere din nye bolig centralt i Jordløse. Det kommende boligområde ligger med udsigt til Helnæsbugten og kan udstykkes i parceller efter samme model som Fiskebakken, der ligger tæt ved. Samtidig ligger området centralt i byen tæt op ad skole og naturbørnehave og aktivitetsområdet Holgers-Lege-Være-Sted og boldbane. Visioner om boligformer med flere generationer kan fint realiseres her.